Kulturmodeller i St. Hjøllund Plantage
3.1 Nåletræskulturer
Arealforberedelse:
Af hensyn til snudebilleangreb henligger afdrifter normalt i 2 år inden tilplantning. Der indlægges normalt ikke spor i kulturerne inden tilplantning. Kun i vanskeligt tilgængeligt terræn indlægges af hensyn til oversigtsforholdene hovedspor. Der tages hensyn til landskabelige, terrænmæssige værdier.
Ved meget store mængder af hugstaffald udtages GROT (grene og top til flis), således at arealerne bliver tilgængelige. Knusning foretages kun ved anlæg af intensive kulturer. Der kan knuses i hegnslinier og på hovedsporene.
Jordbearbejdning:
Jordbearbejdning foretages som punkt eller stribevis bearbejdning.
Plantetal:
For nåletræskulturernes vedkommende tilstræbes plantetallet at være netto 3500 - 4500 stk. pr. ha. Rækkeafstand 1,5 – 1,75 m.
Plantevalg:
Der anvendes plantemateriale kåret eller godkendt til produktion i form af rødgran, sitkagran, lærk, douglasgran, skovfyr og thuja. Contortafyr kan anvendes som ammetræ eller forkultur. Kun på de ringeste jorde plantes renbestande af skovfyr.
Løvtræ i nålekulturene – 20% kravet:
Ved nye tilplantninger, skal der indplantes minimum 20% hjemmehørende træarter. Evt. selvforyngelse af hjemmehørende træarter, som plejes med henblik på højskov, indgår som en del af de 20% krævede hjemmehørende arter.
Indblandingen foretages jævnt over arealet for at sikre den jordforbedrende- og brandhæmmende effekt. Det ville være ønskeligt at nedsætte plantetallet af løvtræ til 50-100 pr ha. og vildtsikre de udplantede træer ved opsætning af beskyttende net på 2,2 m’s højde. Vi er klar over at dette p.t. ikke er tilstrækkeligt i forhold til PEFC skovstandardens krav om min. 20% indblanding af hjemmehørende arter (for at tilstræbe en samlet løvtræandel på 20% på land sigt). Forslaget prøves ved PEFC Danmark af Afd. Skovcertificering, HedeDanmark. Alternativ metode til fladeindblanding af løv og er indplantning i strategisk placerede grupper, som hegnes, jf. nedenfor.
Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt at skabe struktur i nåletræskulturerne ved at variere de generelle blandingsforhold i kulturen samt at tilstræbe en gruppevis indblanding for at skabe struktur. En gruppe består af minimum 50 planter og gerne op til 150 - 600 stk. ~ (20 x 20 m = 400 m2) – (40 x 40 = 1600 m2) for at skabe varighed og en forholdsvis rationel dyrkningsflade.

3.2 Løvtrækulturer:
Arealforberedelse:
Der indlægges normalt ikke spor i kulturerne inden tilplantning. Kun i vanskeligt tilgængeligt terræn indlægges af hensyn til oversigtsforholdene hovedspor. Der tages hensyn til landskabelige, terrænmæssige værdier.
Det kan være nødvendigt at foretage en let knusning inden jordbearbejdningen.
Jordbearbejdning:
Jordbearbejdning foretages som punkt eller stribevis bearbejdning.
Plantetal:
For løvtræskulturernes vedkommende tilstræbes plantetallet at være netto 3.500– 4.500 stk. pr. ha. Rækkeafstand 1,5 -1,75 m.
Plantevalg:
Plantevalget i løvtræskulturer skal være lokalitetstilpassede og hjemmehørende træ- og buskarter. Der søges anvendt de bedste af de tilgængelige godkendte provenienser. Der anvendes minimum 2 træarter, hvoraf hjælpetræarter som eksempelvis rødel eller fuglekirsebær indgår som hjælpetræart og med op til 20 % indblanding.
For at skabe struktur kan indblandingen også fortages gruppevist, jf. beskrivelse ovenfor under ”Gruppevis foryngelse”. En gruppe består af minimum 50 planter men gerne op til 150 - 600 stk. ~ (20 x 20 m = 380 m2) – (40 x 40 = 1600 m2) for at skabe varighed og en forholdsvis rationel dyrkningsflade.
Der tages hensyn til de enkelte arters fordringer til voksestedet. Ikke blot for kulturen som helhed, men også for indblandingsgruppernes interne placering i kulturen.
Indblandingsgrupperne behøver ikke nødvendigvis at være jævnt fordelt over kulturarealet, men er tilrettelagt efter variationen og mulighederne i landskabet og jordbunden.
Arealforberedelse:
Arealforberedelsen afhænger af den metode, der er valgt for den bagvedliggende kultur.
Jordbearbejdning:
Jordbearbejdning foretages som punkt eller stribevis.
Plantetal:
For skovbrynenes vedkommende tilstræbes plantetallet at være netto 2000 – 4000 stk. pr. ha. Rækkeafstand 1,5 - 1,75 m.
Plantevalg:
Plantevalget i skovbryn skal være lokalitetstilpassede og hjemmehørende træ- og buskarter, men det endelige plantevalg kan først foretages, når der foreligger større viden om hvilke arter, der kan trives på lokaliteten.
Skovbryn etableres i en bredde af 10 - 40 m. Der følgende zoneinddeling.
- Zone 1: En fodpose bestående udelukkende af buske og eventuelt græsåbne partier.
- Zone 2: Selve skovbrynet domineret af buske og frugtræer med 20 % indblanding af løvtræer.
- Zone 3: Er overgangen til den egentlige skovbevoksning, hvor der er kronedækning og højstammede træer.
For at skabe struktur laves der gruppevis blanding af primært buskene i skovbrynene. Grupperne består af 25 - 100 planter af samme art.
|