Skovens Drift
Vedproduktion:
|
|
Skovens bevoksninger skal drives, så produktionen af kvalitetstræ fremmes. Det er væsentligt at skoven indeholder et bredt spektrum af sortimenter, så kundernes behov kan efterkommes og så der altid er salgbare varer på ”hylderne”.
Driftstekniske forhold:
De anvendte driftsteknikker skal tilrettelægges, så de skåner de enkelte lokaliteter og bevoksninger i størst mulig omfang. Konkret følger den daglige drift følgende retningslinjer:
Instruktion: Forud for større opgaver instrueres skovarbejdere/entreprenører udførligt via en opgavebeskrivelse indeholdende driftsformål, opgavetekst (vedr. opgaveudførsel), hensynsteks (hensyn til natur og fortidsminder) og kort med udpegning af værdifuld natur og fortidsminder, jf. procedure 4.
På opgavebeskrivelsen informeres om:
- Permanente kørespor: Der anlægges permanente kørespor i skovens bevoksninger, som anvendes konsekvent for at skåne jordbunden. Der anlægges udkørselsspor for hver 20 m. Midt mellem udkørselssporene kan der etableres skovningsspor til brug for skovningsmaskiner i de første indgreb.
- Træer til naturligt henfald: Kravet om at efterlade træer til naturligt henfald (3-5 stk eller min 10 m3/ha) i forbindelse med afdrifter.
- Driftsteknikker: Der bruges skovnings- og udkørsels-/udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbundssætninger.
- Kørsel: Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur.
- Naturlig opvækst af løvtræ: efterlades som hovedregel ved afdrifter og tyndinger. Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer mv.) fældes eller forstyrres ikke.
- Miljøtilpasset maskineri: Der anvendes miljømæssigt passende maskineri og tilpasset teknologi, som tager maksimale hensyn til jordbund og miljø. Alle udslip af olier eller andet fra maskineri opryddes totalt, så forurening undgås.
- Næringsstoffer: Udtag af næringsstoffer fra skovens bevoksninger i forbindelse med hugst skal begrænses mest mulig under hensyntagen til jordbundsbonitet, økonomi og driftstekniske løsninger.
- Vejvedligeholdelse: Eksisterende veje vedligeholdes, så nødvendig transport kan foregå hele året . Nogle endnu utilstrækkeligt funderede veje forstærkes og forsynes med rør der sikrer vand mulighed for at passere.
- Grøfter: Der vedligeholdes kun grøfter af hensyn til veje, naboer og opretholdelse af græsningsenge. De øvrige grøfter vedligeholdes som hovedregel ikke og sløjfes om muligt.
|
Intensivt drevne arealer – gødskning og pesticider:
|
Pyntegrønt- og juletræsbevoksninger må gødskes og sprøjtes i det omfang der er nødvendigt for at sikre produktionen – forbruget af både gødskning og pesticider er et minimumsforbrug , jf. skovstandardens krav.
Forbruget af gødskning og pesticider skal være neutralt eller faldende. Tiltag, der medfører, at forbruget et år er stigende, beskrives kort i et notat og bruges som dokumentation ved de årlige PEFC-møder.
Bevoksede areal – gødskning og pesticider:
Gødskning forekommer kun på arealer der anvendes til pyntegrønt og juletræer samt på vildtagre.
Gødskning på vildtagre foretages i et omfang, der sikrer deres værdi som fødekilde til hjortevildtet så skader på bevoksningerne reduceres. Anvendelse af kvælstofbindende planter i vildtagre anvendes i videst muligt omfang, så gødningsforbruget kan nedsættes.
- Der føres journal over gødskningsforbruget, så den løbende nedbringelse kan dokumenteres årligt
- På St. Hjøllund sker der en løbende nedbringelse af pesticidforbruget og en total udfasning af dette på lang sigt. Undtagelsesvist kan der sprøjtes på det bevoksede areal – eksempelvis i forbindelse med gentilplantning på store stormfaldsflader (mod snudebiller). Tiltag, hvor det har været nødvendigt at sprøjte, beskrives kort i et notat og bruges som dokumentation ved de årlige PEFC-møder
- Såfremt der henstår effekter ved skadevoldende insekters sværmningstid kan effekterne sprøjtes med et passende insekticid for at hindre en opformering af bestanden
- Der føres journal over pesticidforbruget, så den løbende nedbringelse kan dokumenteres årligt
|
Åbne naturarealer:
|
| For at bevare/højne værdien bevares de nuværende åbne arealer, og der etableres nye, hvor det findes hensigtsmæssigt. Arealerne giver variation, og samtidigt er de vigtige biotoper for vildtet. |
Bygninger:
|
| Bygninger vedligeholdes, så de bevarer deres værdi. |
|