Skovens struktur

Skovudviklingstyper

Der er i den Grønne Driftsplan beskrevet 5 forskellige skovudviklingstyper, som vi vil arbejde hen imod.

Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig foryngelses- og bevoksningsdynamik. Ideelt set afhænger valg af skovudviklingstype ikke af den nuværende bevoksning, men af en grundlæggende vurdering af de skovdyrkningsmæssige muligheder på den enkelte lokalitet.

På langt sigt skal skoven i St. Hjøllund udvikle sig til primært 5 forskellige skovudviklingstyper beskrevet nedenfor.

Heraf fremgår desuden den ønskede arealfordelingen mellem de 5 skovudviklingstyper.

• SUT nr. 51 (Gran med bøg)
  Beliggenhed: Markeret på kort i driftsplan
  Begrundelse: Hedeflade hvor rødgran er den sikreste art. Udbredelse: 436 ha og i % 31
• SUT nr. 52 (Sitkagran med fyr og løvtræ)
  Beliggenhed: Markeret på kort i driftsplan
  Begrundelse: Flyvesandsdækkede arealer hvor sitkagran trives bedst Udbredelse: 226 ha og i % 16
• SUT nr. 61 (Douglasgran, rødgran og bøg)
  Beliggenhed: Markeret på kort i driftsplan
  Begrundelse: Randmoræne hvor det er muligt at dyrke mere eksotiske arter. Udbredelse: 455 ha og i % 32
• SUT nr.81 (Skovfyr, birk og rødgran)
  Beliggenhed: Markeret på kort i driftsplan
  Begrundelse: Afføgne sande og klitter der kræver robuste og tolerante arter. Udbredelse: 21 ha og i % 2
• SUT nr. 93 (Hede, Mose, Eng, Brandlinie)
  Beliggenhed: Markeret på kort i driftsplan
  Begrundelse: Dækker en lang række forskellige driftsformål, lige fra vildtagre til §3-områder Udbredelse: 267 ha og i % 19

Arealanvendelse:

Den nuværende fordeling mellem ubevokset areal og bevokset areal er ca. 18 % ubevokset og ca. 82 % bevokset. I det bevoksede areal er medregnet arealer, der er midlertidig ubevokset som følge af stormfald.

Den nuværende fordeling mellem bevokset areal og ubevokset areal ønskes fastholdt. I forbindelse med bevoksningsforyngelser kan der dog i mindre omfang anlægges små åbne naturarealer, og vildtagre hvor dette vurderes relevant i forhold til skovens drift og forøgelse af skovens variation og herlighedsværdi og for at reducere vildtets skader på skovens træer.

Der henvises til skovhåndbogens afsnit 6 ”Arealsammendrag og vedmassestatus”.

Skovbryn:

Eksisterende stabile skovbryn skal bevares, og det skal tilstræbes at etablere nye robuste og stabile skovbryn, hvor de ikke findes i forvejen.

Fremtidens skovbryn i skoven er karakteriseret ved at være 20-40 m brede og bestående af lokalitetstilpassede og vildtvenlige træ- og buskarter.

Skovbryn etableres med vindfaste lystræarter, der sikrer stabiliteten og muliggør en fodpose af robuste og vildtvenlige buske.

Vedmasseniveauet:

Vedmasseniveauet på det bevoksede areal bør i den kommende 10-årige planperiode bibeholdes på de nuværende 153 m³/ha. På langt sigt er målsætningen, at vedmasseniveauet på det bevoksede areal øges til et stabilt niveau på ca. 160 m³/ha.