Træartspolitik
Overordnet træartspolitik:
|
|
Dyrkningsforholdene i St. Hjøllund er typiske for en hedelokalitet. Jordbunden er generelt fattig med et lavt næringsstofniveau og en begrænset vandholdende evne.
De primære jordbundstyper består af grovsandet jord, finsandet jord og enkelte steder med et tyndt lerlag i varierende dybde. Jordbunden er stærkt varierende inden for selv korte afstande. På randmorænen er der efter isens afsmeltning sket aflejring med sand og grus de fleste steder, og smeltevandssletten indeholder en stor del grovkornet grus og sand. Det hele er i varierende omfang dækket med flyvesand. Mange steder findes et al-lag i 30-50cm’s dybde, som vanskeliggør en optimal rodudvikling i dybden.
Anvendelsen af løvtræ skal øges i forbindelse med gentilplantning. Dette sker for at sikre skovens langsigtede stabilitet, øge biodiversiteten, forbedre jordbundsforholdene og reducere brandrisikoen.
På St. Hjøllunds arealer vil nåletræ fortsat have en dominerende rolle. Variationen i bevoksningerne og stabiliteten af disse vil øges i forhold til nu, ved at opretholde de små bevoksninger med indblanding af robuste træarter.
Ved kulturanlæg anvendes alene stabile og lokalitetstilpassede træarter og provenienser som hovedtræarter.
Anvendelsen af hjemmehørende arter fremmes. I den enkelte bevoksning skal de hjemmehørende træarter med tiden udgøre mindst 20%. Ved nye tilplantninger udgør de hjemmehørende arter minimum 20%, hvoraf en del af disse kan udgøres af selvforyngelse af hjemmehørende træarter, som plejes med henblik på højskov, jf. BILAG 1.
|
Træartspolitik for nåletræ:
|
Nåletræet vil også fremover være dominerende i St. Hjøllund. Nåletræet plantes eller selvforynges på lokaliteter, hvor klima, landskabstruktur og jordbund giver mulighed for optimal produktion og størst mulig stabilitet. Grundet stabilitetsproblemer specielt plantet i større renbestande vil nåletræesbevoksningerne indeholde løvtræ enten i spredt indblanding eller som holme.
Ved kultivering benyttes stabile træarter, der har mulighed for at selvforynge sig: rødgran, douglas, sitkagran, lærk, grandis og thuja. Der plantes blandingsbevoksninger, således at træarterne kan komplementere hinanden. I nåletrækulturer indplantes altid løvtræ. Indblanding vil så vidt mulig både ske i fladen og i grupper.
Sammenfattende skal nåletræet i skovene tjene følgende 3 formål:
- sikre produktion af værdifuldt ved og dermed fungere som indtægtskilde for St. Hjøllund
- bidrage til jordbundens forbedring så større variation i træartssammen-sætningen med tiden opnås
- sikre dækning og læ for vildtet
|
Træartspolitik for løvtræ:
|
For at sikre grundlaget for de langsigtede mål defineret i skovudviklingstyperne, skal der ske en forøgelse af løvtræandelen i den kommende planperiode. Løvtræandelen skal i planperioden som minimum øges fra de nuværende ca. 0 % til ca. 5 %. På langt sigt skal andelen af løvtræ stige til ca. 20 %.
Løvtræets rolle vil i konverteringsfasen primært være som jævn indblanding i nåletrækulturer, jf. de forskellige skovudviklingstyper beskrevet ovenfor. Det kan ikke forventes, at det vil være muligt at opnå en værdifuld produktion i løvtræet i den kommende trægeneration. På kort sigt bør investeringen foretages for at sikre produktionen i skovens øvrige bevoksninger (stormfald, jordforbedring, brand mv.) og på længere sigt for at skabe et skovklima og en jordbund, der muliggør selvforyngelse af skoven.
Hvor der anlægges rene løvtrækulturer vil eg og bøg vil være hovedtræart, med indblanding af eksempelvis løn, ær, birk, lind og fuglekirsebær. Der kan der indplantes egnede ammetræer for at opnå en hurtigere lævirkning. For at skabe dækning for vildtet kan der desuden indblandes nåletræ, f.eks. lærk eller douglas.
Sammenfattende skal løvtræet i skovene tjene følgende 4 formål:
- forbedre skovklimaet og jordbundstilstanden og herved skabe bedre muligheder for selvforyngelse.
- forbedre stabiliteten af nåletræsbevoksningerne på længere sigt, ved at der etableres løvtræbælter langs skovens ydergrænser og langs gennemgående veje i skoven samt ved gruppevis indblanding i bevoksninger.
- sikre en større anvendelse af skovdyrkningssystemer baseret på vedvarende skovdække, blandingsbevoksninger og naturlig foryngelse og dermed danne grundlaget for udviklingen af ovennævnte skovudviklingstype med bøg og eg.
- øge biodiversiteten og forbedre herlighedsværdien i St. Hjøllund Plantage.
|
|